PRAKTISK INFORMATION

garagen musik

BILLETTER

Billetter til GNIST Festival kan købes via vores billetudbyder Billetto.
Billetprisen er i år således: 

220 kr. for en-dags billet.
Billet til fredag giver dig adgang fra kl 14:00 og du skal forlade pladsen 10:00 om lørdagen.
Billet til lørdag giver dig adgang fra lørdag morgen indtil søndag kl. 13:00.

320 kr. full-festival
Med en full-festival billet har du adgang til pladsen både fredag og lørdag. Derudover kan der købes en gruppebillet, hvor 4 mennesker får adgang for 3 menneskers pris.

Mad-billetter
40 kr pr. dag for morgenmad. Afhentes ved Mad&Ro
80kr pr. dag for fællesspisning til aftensmad. Foregår i fællesshaven midt på pladsen og man skal fremvise billet.


Busbilletter til og fra København / Køge / Næstved
200kr tur / retur
Vi tilbyder buskørsel fra København H over Køge St. og fra Næstved St. De kører fredag d. 10 maj kl 12:00. Bussen fra København H stopper ved Køge St. 12:45 d. 10 maj. Bussen kører retur til alle stationer søndag d. 12 maj kl 12:00.

Vi gør opmærksom på at festivalpladsen, ligger ved Stevns Fyr som er langt fra den offentlige transport. Den eneste måde at komme derud på er med flextrafik, bil, eller afhentning ved Store Heddinge St. Vi tager ikke ansvar for jeres måde at transportere jer ud på pladsen, men vi tilbyder denne service.

OVERNATNING

Hvis du har billet til GNIST Festival er det gratis at overnatte på festivalens campingområde, her kan du tage hængekøje eller telt med. Vi tilbyder desuden bad og toiletter som ligger lige ved pladsen. Mad & drikkevarer som man selv har medbragt må ikke forlade camp-pladsen.

MAD & DRIKKE

På GNIST Festival er der lidt for enhver smag. Uanset om du er kødspiser, vegetar eller veganer, vil du kunne finde noget godt at spise i vores fristende madboder.

Vi sælger både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer på GNIST Festival og der er selvfølgellig mulighed for at finde postevand på pladsen. Der er naturligvis ingen salg af alkohol til gæster under 18 år.

TRANSPORT

GNIST Festival afvikles på det gamle militærområde omkring Stevns Fyrcenter.Adressen er Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge.

Der er masser af parkeringsmuligheder tæt på festivalområdet. Derudover kan du, via vores billetsalg, købe bustransport imellem festivalen og Køge St. eller Næstved St.

TOILETFORHOLD

På Gnist Festival vil der være bade og toiletter i nærheden af camp området og scenerne. 
De er ikke de klassiske festival-toiletter men det er i stedet rare og rene omgivelser.

HAR DU HUSKET DET HELE?

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

GNIST©

Kulturregion Storstrøm logo
Tuborg Fondets logo

INFO@GNIST-FESTIVAL.DK